Kvinderne tager kl. 12.30 imod nedrykningsspillets nr. 1, B.1913 i en vigtig kamp for Taastrup FC i kampen om at forblive i 1. division til næste sæson. I de to indbyrdes opgør i den ordinære turnering tabte Taastrup FC med 1-2 ude og spillede 2-2 på hjemmebane. Der forventes således en spændende kamp med et tændt TFC hold, som har selvtilliden i orden efter 4 points i de to sidste kampe.
I Serie 1 tager herrerne kl. 15.00 imod B.73 Slagelse i et meget spændende top opgør i kampen om oprykning til Sjællandsserien. B.73 ligger inden kampen placeret på en 3. plads i rækken, otte points efter TFC med én kamp mere spillet. Den omvendte kamp på udebane endte 2-2 i en tæt kamp, hvor B.73 viste sig som et fysisk stærkt hold, der formåede at volde TFC visse problemer. Taastrup FC kommer dog ind til kampen som ubesejret i de sidste 7 kampe, og har ikke lukket mål ind i de sidste 5 kampe, hvilket vidner om stor stabilitet. Kan man forsætte denne stabilitet i lørdagens kamp og snuppe tre points, vil Taastrup FC tage et stort skridt imod oprykningen.
Vi håber således at se mange tilskuere til de to spændende hjemmekampe for klubbens højest rangerede hold lørdag eftermiddag. Der vil være gratis entré, hvis man møder op til begge kampe mens herrernes kamp som vanligt vil være med entré.