U11 Piger
10. januar 2012 - 09:21 af: Søren Olsen
1. kamp i 2012
Søndag morgen kl. 07.30 mødtes en flok trætte piger, trænere og forældre på Nyhøj, for sammen at tage en tur til Avedøre, hvor modstanderen var Hvidovre 2, i 2. fase af Champions League for Kids.
Da kampen blev fløjtet i gang, stod uret på 08.25 og temperaturen på -2 grader, men det hold nu ikke pigerne tilbage.
Vi spillede en rigtig flot første halvleg og efter flot sammenspil og flotte mål, kunne vi gå til pause med en føring på hele 6-0.
Anden halvleg bar præg af, at Hvidovre måtte sætte flere spillere på banen, så der var knap så meget plads, som der havde været i starten af kampen. Alligevel blev der til tider vist flot spil, selvom vi nok skal lære, at det ikke er ulovligt, at spille bolden bagud, hvis der ikke er frie medspillere frem ad banen :o)
Da kampen blev fløjtet af, havde de seje TFC-piger vundet 10-1, men der venter nok helt anden modstand, når vi skal møde Havdrup onsdag på udebane og Hvidovre 1 hjemme på søndag, men de 3 point vi fik, kan ikke tage fra os
Målscorere: Louisa: 3, Signe: 2, Sille: 2, Katja: 2 og Cille: 1
Fidusbamse: Katja