taastrupfc

TAK FOR I ÅR

Nyheder Forside
19. december 2011 - 20:00 af: Søren D.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår takker bestyrelsen alle medlemmerne i Taastrup FC for året der gik. 2011 har været et helt fantastisk år for Taastrup FC.

Med kvindernes oprykning og fine start på 3F ligaen samt KS2s oprykning, en stor medlemstilgang til pigefodbold og tilsvarende en stor medlemstilgang i drenge opstart, børn og ungdom samt en stabil udvikling hos senior herrer har det været en god sportslig sæson.

Til understregningen af udviklingen i Taastrup FC blev klubben som bekendt tildelt breddefodboldprisen på Sjælland (vi var efter sigende tæt på at få prisen for hele Danmark). Endvidere modtog 3F ligaholdet en idrætspris fra Høje-Taastrup kommune.

Hele denne udvikling af klubben ville aldring kunne lade sig gøre uden de mange ledere og træneres indsats, samt en stor opbakning fra forældrene til de mange børn og ungdomsmedlemmer.

Med denne tak håber vi på fortsat udvikling af Taastrup FC, som klubben for alle der ønsker at spille fodbold i Taastrup, men også for klubben der har ambitionerne om:

·         at vi kan understøtte 3F ligaholdet til at kunne spille med om danmarksmesterskabet inden for de næste år.

·         at vi kan udvikle pige ungdom til de bedste rækker i Danmark.

·         at vi kan understøtte vores bedste herrehold til en plads i 2. division i løbet af de kommende år.

·         at vi kan løfte vores drenge ungdom til 2. division i løbet af de kommende år.

·         at vi kan løfte vores bedste drenge til Sjællands bedste rækker.

På denne måde kan bredde gå hånd i hånd med talent og elite.

M.v.h.

Søren D. Sørensen

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Stævne info
First Hotel Sommercup 2012


Trænings info
Træningstider April til Juni 2012


Nyt fra Shoppen
Træningspakke (udendørs)
Kom ind og prøv den nye lækre træningsdragt
Tasker
Drikkedunke
Velkommen til Shoppen