taastrupfc

Taastrup FC har fået en fantastisk start på den nye sæson.

Nyheder Forside
23. august 2010 - 21:42 af: Søren D. Sørensen

Der lader til at blive en god sæson, som er skudt i gang med stor succes og gode oplevelser.

Først var der vores store TimeVision Cup 2010 i weekenden den 14/15 august, hvor 2400 piger og drenge samt rigtig mange forældre og bedsteforældre skabte en utrolig oplevelse på Nyhøj Idrætsanlægget. Der er al mulig grund til at takke de mange frivillige, der hjalp til med at få stævnet til at blive en succes. Ligeledes tak til alle dommerne, der fik afviklet de mange kampe i en god sportslig atmosfærre.

Og sikken en start vores kvinder har fået med første pladsen i 1. division. Utrolig flot som staben omkring holdet har fået samlet en 1. holdsgruppe på 22 spillere. Endvidere syntes der at være mulighed for at genetablere 2. holdet.

Herrerne i Sjællandsserien er ligeledes kommet godt fra start med uafgjort i den første kamp og sejr i anden kamp.

Sammenlagt giver det alle i klubben rygstød til at udvikle Taastrup FC i alle retninger.

m.v.h.
Formanden

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar