taastrupfc

U15/1 Drenge SM/2 finaleklar

Nyheder Forside
21. juni 2010 - 12:27 af: Perle

Husk, at finalen spilles torsdag den 24. juni kl 18.30 på Nyhøj.

TFC Limegrønne håbefulde U 15 drenge vandt semifinalen 2-1

Søndag formiddag drog U15 drengene til Kalundborg for at spille semifinale mod Kalundborg.  Kalundborg er et stærk fysisk hold som altid arbejder benhårdt, hvorfor de til tider kan være svære at spille mod. Det er afgørende for TFC knap så fysisk stærke spillere at spille hurtigt teknisk pasningsspil, hvorfor der blev fokuseret meget på dette op til kampen. Kampen startede også med TFC som dominerende, hvor der blev spillet godt rundt så TFC fik Kalundborg spillerne ud og løbe.  TFC kom dog ikke rigtigt frem til åbne chancer, men efter 15 minutter slog Andreas en flot aflevering på tværs ind i feltet mellem forsvar og målmand. Her havde holdets snu spiller Ishøj listet sig i position og headede bolden i mål uden om en meget overrasket målmand.

Efter målet mister holdet momentum Kalundborg bryder først i gennem i venstre side og får passeret Oliver Lip men ZC redder mirakuløst på stregen. Øjeblikket efter bryder Kalundborg i gennem i højre side og får afsluttet flot på Lip- som i første omgang reddet bolden flot, men må give en returbold som Kalundborg når først frem til 1-1. TFC kommer efter målet bedre med i kampen igen og får lagt pres på Kalundborg. 5 min. Før pause får TFC tilkendt et frispark 40 meter fra mål. ZC bliver sat til at sparke. Et meget flot spark der direkte ender bag Kalundborgs ellers vel spillende målmand 2-1.  

I 2. halvleg mister TFC totalt momentum og har svært ved at holde på bolden vinde 2. bolde hvorfor Kalundborg kan ligge et tungt pres på forsvaret , der dog som hele sæsonen står disciplineret og godt fast. Der tillades ikke tilfældigheder.

Kalundborg presser mere og mere som halvlegen skrider frem, hvilket giver TFC flere kontra muligheder, hvor der var store muligheder for at lukke kampen. Det var tydeligt at de sidste 10 minutter af fighten tog varmen luften ud af TFC, men med de sidste kræfter lykkedes det at holde stand. Set over hele kampen trak TFC en fortjent sejr hjem.

I Finalen skal TFC drengene op mod Helsingør. Kampen afvikles torsdag den 24. juni kl. 18.30 på Nyhøj. Vi håber at se rigtig mange tilskuere til den sidste kamp for hele TFC inden sommerferien.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar