taastrupfc

Vigtig information fra Turneringsudvalget

Nyheder Forside
18. august 2010 - 21:08 af: Turneringsudvalget, Ingolf Skafte

Vedr. kontakt til Turneringsudvalget samt nye procedure vedr. holdkort. 1) Turneringsudvalgets fælles postkasse turneringsudvalg@taastrupfc.com har grundet tekniske vanskeligheder ikke fungeret i de sidste par måneder. 2) Dommeren har ikke længere noget med holdkortet at gøre!

Turneringsudvalg
Turneringsudvalgets fælles postkasse turneringsudvalg@taastrupfc.com
har grundet tekniske vanskeligheder ikke fungeret i de sidste par måneder. Vi skal derfor bede om, at henvendelser om kampflytninger sendes til banefordeler Mogens Rønnebek på e-mail mogens@metmog.dk.

Mogens er imidlertid forhindret i at udføre sin opgave som banefordeler i perioden fra den 28. august til den 24. september. Bent Henriksen vikarierer. Mails bedes i denne periode sendt til benth@xxnet.dk .

Linket TFC Kampe på taastrupfc.com vil blive fjernet under Mogens? ferie. Interesserede henvises til i stedet at finde nogenlunde de samme oplysninger på Klubbens kampprogram .


Her kan man selv søge på ønsket periode og hold.

Nærmere regler for flytning af kampe mv. fremgår af Klubhåndbogens afsnit 7.2.

Besked om aflyste kampe skal gives til kampbanefordeleren.

Hvis afbudet sker mindre end 2 dage før kampen skulle være spillet, bedes der endvidere givet besked til anlægget. Mail sendes til tic@infogroen.dk


Hvis afbudet først indgår sent dagen før eller samme dag, som kampen skulle være spillet, bedes der endvidere sendt en sms til inspektør Tom Vesterlyng på tlf. 5152 2748. Tom vil så sørge for at få fat i den medarbejder på anlægget, der har vagten.


Holdkort

Bemærk nye regler for holdkort !! Se også SBUs info

Dommeren har ikke længere noget med holdkortet at gøre

SBU har netop fremsendt nye holdkort. På Nyhøj bedes du henvende dig på kontoret ved TFC-shoppen og i TIP i buret, hvis du har brug for holdkort. Holdkortene vil dog først være på plads i TIP den 19. august.

Det er hjemmeholdets ansvar at holdkort udfyldes også af modstanderen inden kampen går i gang.

Hjemmeholdet opbevarer holdkortet under kampen idet dommeren ikke længere har noget med holdkortet at gøre.  

Hjemmeholdet påfører kampens resultat. Begge hold er ansvarlige for, at ikke benyttede spillere slettes på holdkortet. Holdkortet underskrives af begge hold, hvorefter der ikke må foretages rettelser på holdkortet. En kopi af holdkortet udleveres til modstanderholdet


Ved kampe både på Nyhøj og i Taastrup Idrætspark afleveres holdkortet til buret til indtastning af resultat umiddelbart efter at kampen er slut.

Det er meget vigtigt at resultatet indtastes, da SBU idømmer bøder, hvis resultatet ikke er indtastet senest den følgende hverdag kl. 12.00. Hvis man ved en fejl glemmer at aflevere holdkortet til buret, bedes man så snart man opdager fejlen selv indtaste resultatet.



Holdkort for SBU-kampe opbevares både hos hjemmebane- og udebaneklubben. Vi kontrollerer, at samtlige holdkort er modtaget. Det er derfor meget vigtigt, at de enkelte hold hver gang husker at få udleveret kopi af holdkortet, når man spiller på udebane og afleverer det i buret på Nyhøj eller i TIP straks efter den enkelte kamp eller i hvert fald senest i forbindelse med førstkommende træningsaften.



Klubben skal være i stand til at fremsende holdkortet, hvis SBU beder om det i tilfælde af en protestsag. Hvis vi ikke er i besiddelse af holdkortet, idømmes klubben en bøde på mindst 1.000 kr. og samtidig er vi næsten 100 pct. sikker på At tabe protestsagen.
HUSK DERFOR AT AFLEVERE ALLE HOLDKORT TIL KLUBBEN.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar