Menu

Endelig en sejr til Taastrup FC

image
12. maj 2019 kl. 14:01

Weekendens hjemmekamp mod Avedøre blev spillet allerede fredag aften og blev overværet af hele 134 tilskuere, hvoraf en pæn portion var medrejsende tilhængere af udeholdet.

Kampen startede ganske lige uden de helt store chancer til nogen af holdene og den første virkelig reelle mulighed kom efter et kvartes spil, hvor en Avedøre spiller fik muligheden for en afslutning fra kanten af feltet og med en flot halvflugter via stolpen og helt uden for Oliver Lips rækkevidde bragte han gæsterne foran.

Et par minutter senere begik Taastrup et klodset straffespark og så har holdet bagud med 2 mål. Noget det var set en del gange tidligere i sæsonen og derfra ville det kun være et spørgsmål om nederlagets størrelse tænkte de fleste tilskuere.

Dog kom Taastrup pænt med i det sidste kvarte, dog uden at blive halt farlige og stillingen ved halvlegen var 2 mål til Avedøre og ingen til Taastrup.

Avedøre spillernes attitude så også ud som vindere af kampen, da de gik til pause, men det skulle blive anderledes.

Cheftræner Michael Skjold brugte pausen til at forlange pres højt oppe på banen og det var som et helt andet hold, at Taastrup kom på banen til anden halvleg.

Presset blev lagt højt oppe på Avedøres banehalvdel og modstanderne fik ingen ro til at bygge noget op.

Dette gav bonus fra det 52 til 70 minut, hvor Taastrup scorede ikke mindre end 4 mål med Frederik Hansen og Philip Nielsen som dobbelte målscorere.

De sidste 20 minutter blev ”kørt hjem på rutinen” og det var et meget opstemt hold, der endelig kunne forlade banen som vindere. Og en absolut fortjent sejr.

Hele holdet skal fremhæves for en rigtig flot og kollektiv indsats og nu har holdet spillet 2 gode kampe i træk med en pointhøst på 4. Helt uafhængigt at holdets placering i tabellen, ser det ud som om, at holdet nu begynder at træde i karakter og det bliver spændende at følge holdet de sidste 5 kampe.

Taastrup FC spiller næste kamp lørdag d.18 maj kl.13:00 i Karlslunde.

Luk