Menu

U10-drenge fik spillersæt af Nokas

image
24. november 2018 kl. 11:34
Det ene U10 drenge hold er blevet flot klædt på i et spillersæt sponseret af Nokas.
Med Nokas egne ord:
"Vi ser med stor glæde frem til at følge årgang 2009 drengene fra Taastrup FC, som vi netop har indgået en sponsoraftale med. Holdet vil i fremtiden til kampe blive set i de flotte lime-grønne trøjer med Nokas’ logo. Vi håber via dette sponsorat at skabe synergi mellem ungdomssport og erhvervslivet og at vi også kan være medvirkende til at fremme det gode alternativ til for meget e-tid. At vi valgte at være sponsor for et lokalt drengehold er der flere grunde til, men primært faldt vi for, at 3 af Nokas’ 4 værdier er sammenfaldende med fodboldklubbens værdier, så her har vi allerede et godt afsæt til samarbejdet!
Samarbejde – ansvarlighed – engagement
Disse 3 værdier er vigtige på et fodboldhold og ligeså vigtige, når de unge drenge snart skal ud i erhvervslivet. Hvis vi kan være med til at vise, at der er meget læring fra holdsport, der direkte overført kan betyde, at man bliver god til sit job senere hen, har vi opfyldt en mission. At vi så også kan få nogle gode timer sammen med drengene, når vi benytter de til sponsoratet hørende adgangskort til hjemmekampe og måske bibringe disse unge fyre lidt viden om sikkerhed og måske sågar rekruttere nye medarbejdere til branchen på sigt – ja, så er det jo en win-win, som et sponsorsamarbejde skal være."