Menu

Kampe i DBU Sjællands sommerturnering

Dommerpåsætning:

 

Få først et overblik over om dit hold er dommersat af DBU Sjælland eller om klubben selv skal sørge for dommer.

De under I nævnte kampe er dommersat af DBU Sjælland, medens klubben selv sørger for dommer i de under II og III nævnte kampe.

 

I: Følgende rækker, hvor Taastrup FC deltager, dommerpåsættes i sæsonen 2017/2018 af

 DBU Sjælland:

 

11-mands

DS, serie 2, serie 3, serie 4, U-19 drenge række 2, U-15 drenge mester, U-14 drenge række 1, Kvindesjællandsserien, kvinde serie 1, U-18 piger

    

II: følgende rækker, hvor Taastrup FC deltager, sørger klubbens interne Dommerhjælp for at dommerpåsætte kampene i sæsonen 2017/2018:

 

11-mands

U-15 drenge række 3, U-15 drenge række 4, U-14 drenge række 3, U-14 drenge række 4

 

8-mands

Old boys række 2, veteran række 1, veteran række 2, superveteran række 2, U-14 piger række 2

 

  • I øvrige rækker er det trænerens eget ansvar at finde dommer til holdets kampe

 

 

Flytning af kampe:

 

En kamp kan flyttes, hvis DBU Sjællands Turneringsafdeling er orienteret om flytningen senest kl. 12:00 samme dag, som kampen skal spilles.  Ved flytning af en planlagt kamp i weekenden, skal DBU Sjællands Turneringsafdeling dog underrettes senest kl. 12 fredagen før weekenden. Turneringsudvalget sørger for at give besked til DBU Sjællands Turneringsafdeling om flytning af kampe.

 

Flytning af kampe kan opdeles i 4 typer:

 

A: Flytning af hjemmekampe dommersat af DBU Sjælland:

Kontakt først Turneringsudvalget for at få eet eller flere muligheder, hvor der er en ledig bane. Kontakt modstanderen og aftal dato, klokkeslet og spillested for nyt spilletidspunkt. Noter dig navn og telefonnr. på den person hos modstanderen, som du har aftalt flytningen med. Meddel disse oplysninger til Turneringsudvalget senest 17 dage før den dag, hvor kampen oprindeligt skulle have været spillet eller senest 17 dage før den nye spilledato, hvis denne dato ligger før den oprindelige spilledato. Hvis denne frist ikke overholdes,  bliver vi opkrævet et gebyr på 200 kr. for flytningen. Hvis anmodningen sker inden for de sidste 3 dage før kampdagen, tillægges der yderligere et gebyr på 100 kr.  Hvis det er modstanderen, der beder om at få flyttet kampen, skal modstanderens klub ansøge om flytningen via Klub Office. Du skal alligevel give besked til Turneringsudvalget, der skal godkende flytningen i Klub Office.

 

B: Flytning af udekampe dommersat af  DBU Sjælland:

Hvis du anmoder om flytningen, kontakter du modstanderen for at aftale en ny spilledato. Herefter kontakter du Turneringsudvalget, der søger om flytning via Klub Office.  Det er her meget vigtigt, at du er opmærksom på 14 dages-reglen så vi undgår gebyr.

Hvis det er modstanderen, der ønsker at flytte kampen, skal du acceptere det nye spilletidspunkt og give dit navn og telefonnr., så søger modstanderklubben om flytning via Klub Office.. Du skal alligevel give besked til Turneringsudvalget, der skal godkende flytningen i Klub Office.

 

C: Flytning af hjemmekampe, der ikke er dommersat af DBU Sjælland:

Kontakt først Turneringsudvalget for at få eet eller flere muligheder, hvor der er en ledig bane. Kontakt modstanderen og aftal dato, klokkeslet og spillested for nyt spilletidspunkt. Noter dig navn og telefonnr. på den person hos modstanderen, som du har aftalt flytningen med. Meddel disse oplysninger til Turneringsudvalget så hurtigt som muligt selv om DBU Sjælland normalt ikke beregner gebyrer for at flytte kampe, som ikke er dommerpåsat af unionen..  Hvis det er modstanderen, der beder om at få flyttet kampen, skal modstanderens klub ansøge om flytningen via Klub Office. Du skal alligevel give besked til Turneringsudvalget, der skal godkende flytningen i Klub Office.  Du skal endvidere huske at give TFC’s interne Dommerhjælp besked om flytningen på e-mail hans@tvede.eu.

 

D: Flytning af udekampe, der ikke er dommersat af DBU Sjælland:

Hvis du anmoder om flytningen, kontakter du modstanderen for at aftale en ny spilledato. Herefter kontakter du Turneringsudvalget, der søger om flytning via Klub Office. Husk altid at være i god tid selv om DBU Sjælland normalt ikke beregner gebyrer for at flytte

Hvis det er modstanderen, der ønsker at flytte kampen, skal du acceptere det nye spilletidspunkt og give dit navn og telefonnr., så søger modstanderklubben om flytning via Klub Office.. Du skal alligevel give besked til Turneringsudvalget, der skal godkende flytningen i Klub Office.

 

 

Udsættelse / Aflysning af kampe:

 

Klubben anbefaler generelt at undgå at udsætte kampe, men i stedet med det samme forsøge at aftale en ny spilledato.  Hvis en kamp alligevel udsættes, skal de 2 klubber inden for 7 dage give DBU Sjælland besked om et nyt spilletidspunkt. Hvis dette ikke sker, sætter unionen selv et nyt spilletidspunkt.

 

Hvis det helt ekstraordinært er nødvendigt at udsætte eller aflyse en kamp, skal der gives besked til Turneringsudvalget herom snarest muligt og senest på kampdagen med oplysning om, hvorvidt det er modstanderen eller Taastrup FC, der er årsag til udsættelsen. Hvis udsættelse eller aflysning af en hjemmekamp sker på selve kampdagen, skal Taastrup Idræts Center også orienteres på mobil 5152 2748 eventuelt via sms. Husk også at sende en mail til klubhuset på cafehojen@youmail.dk. Endelig kan én af DBU Sjælland påsat dommer afmeldes.

Luk