Menu

Flot kamp af Taastrup FC i Danmarksserien

image Mickeys scoring til 1-0 fejres
Michael D. E. Larsen
09. april 2016 kl. 22:33

På en solbeskinnet stadion skulle TFC møde B 1909 fra Odense. Kravet var 3 point, således TFC kunne komme på samme pointtal som B 1909. TFC starter kampen som lyn og torden. I første minut har Mathias Olsen et flot hovedstød, som B 1909s målmand helt mirakuløs klarer, og i det 3. minut har Tonni Adamsen et skud på stolpen. Vi presser godt i starten af kampen, alligevel får B 1909 en stor chance i det 7 minut men Magnus Hoffmann i TFC målet klarer sikkert . I det 13. minut kommer der et flot indlæg fra Mathias Olsen til Tonni Adamsen, men chancen løber ud i sandet. I det 29. minut får B 1909 et frispark lige uden for feltet, men igen er Magnus Hoffmann på plads i sit mål. Lige inden halvleg får Tonni Adamsen endnu en stor chance, som bliver skabt via et hurtig indkast, hvor en hurtig bolddreng sørge for at bolden kommer hurtig i spil. ”Bolddrengen” i dette tilfælde var chef træner Tommy Olsen. Herefter lyder fløjten og vi må gå til halvleg med 0-0 til trods for en lille overvægt i spil og chancer. 

I 2. halvleg er der blot spillet 3 minutter før Simon Olsen lægger en perfekt aflevering til Mickey Mikander som scorer sikkert til 1-0. Herefter er der den del chancer til begge hold, men hos TFC viser den unge målmand Magnus Hoffmann stor sikkerhed hver gang B 1909 skaber en målchance, blandet andet en fantastisk redning på et flot hovedstød. TFC skaber målchancer til både Julius Lip, Mickey Mikander og Mathias Olesen, men enten bliver målet ikke ramt eller også står B 1909s målmand på sin plads. Tilskuerne blive holdt på pinebænken, og både trænerteamet og tilskuerne har måske fået en par grå hår mere, men da der er spillet 87 minutter score Tonni Adamsen til 2-0 på flot opspil af Julius Lip og Mickey Mikander. B 1909 kaster alt frem og 3 minutter senere tager Tonni Adamsen sagen i egen hånd og fra egen banehalvdel løber han forbi 4-5 spillere fra B 1909 og score til 3-0. I overtiden har Tonni Adansen mulighed for at lave hattrick men skyder over mål efter et flot gennembrud.  Kort efter fløjter dommeren kampen af og TFC vinder med 3-0 og rykker dermed forbi B 1909 i stillingen.

En flot spillet kamp af TFC som vindes helt fortjent af det unge Taastrup-mandskab. Der er ingen tvivl om, at det unge hold falder lidt ud en gang ind mellem, men fight og løbevilje kan man ikke klage over, og der er ingen tvivl om at det bliver bedre og bedre jo flere kampe, og dermed erfaring, de unge spiller får i benene.

Næste kamp spilles på udebane mod Tuse lørdag den 15. april kl. 15:00. Trænere og spillere håber, at nogle af klubbens mange trofaste fans vil møde op til kampen.

Luk