Menu

Nok et nederlag

15. april 2019 kl. 09:30

Heller ikke denne gang lykkedes det for Taastrup FC at få point. Da spillerne løb på banen, var det med en meget klar bevidsthed om, at det var en kamp, der skulle vindes, hvis der skulle holdes forbindelse til de øvrige bundhold.

Gæsterne fra Taarnby havde vundet deres midtugekamp mod BSF og var således 4 point foran Taastrup inden dagens kamp.

Som i så mange andre kampe, lykkedes det gæsterne at komme foran efter knap et kvarter.

Det var lige præcis det der ikke måtte ske og det var tydeligt et knæk for holdmoralen. Taastrup fik dog arbejdet sig ind i kampen og fik i perioder presset spillet op på modstandernes banehalvdel, uden dog at blive rigtig farlige.

Ved dommerens pausefløjt var Taastrup forsat kun bagud med et mål og der kunne stadig spores en smule optimisme blandt de knap 120 fremmødte tilskuere.

Det gik dog ikke værre end bedre, at efter et par minutter i anden halvleg bragte gæsterne yderligere foran og da de senere i halvlegen kom på 3-0, var kampen som sådan afgjort og Taarnby tog det derefter måske en smule mere afslappet.

Taastrup kom derfor dog rigtig pænt ind kampen de sidste kvarter og det lykkedes Frederik Hansen, efter flot forarbejde af Philip Nielsen, at reducere.

Det blev til nok et par halve chancer til Taastrup inden dommerens slutfløjt lød i Taastrup Idrætspark.

Nu er det tid til ransagelse hos både spillere og stab inden de næste 3 kampe, der alle byder på modstandere fra den nederste halvdel af tabellen.

Det må erkendes, at der ser svært ud i øjeblikket, men fodbold er som bekendt en uberegnelig verden, hvor alt ske!

Taastrup FC spiller næste kamp påskelørdag kl.14:00 i Taastrup Idrætspark mod Birkerød.

Luk