Menu

Hjælp til indretning af nyt klubhus

image
10. oktober 2016 kl. 20:18

Kan du godt lide at indrette rum der giver en god stemning, og har du måske baggrund indenfor indretning og design? Så har du måske lyst til at hjælpe os med at indrette vores nye klublokaler på Nybolig Park!
Vores færdigbyggede klubhus er nu taget i brug, og selvom vi er glade for de nye lokaler, mangler vi det sidste touch som kan fortælle hvem vi er som klub, og hvad vi står for, som klubbens børn og unge kan identificere sig med, når de opholder sig i vores fælles rum. Vi ønsker derfor at skabe de bedste rammer for vores medlemmer, de frivillige og gæster, så de kan hygge sig når de besøger lokalerne på Nybolig Park. Vi har en ide om at klubbens farver skal være en del af indretningen, og at rummet skal bære præg af at vi er glade for fodbold, og hvor vores værdier; glæde, samarbejde og engagement også skal være til stede.

Det vil hovedsagelig være det store rum, Cafeen, hvor vi har brug for dine ideer til indretningen.

Hvis du har lyst til at være en del af projektet, kontakt venligst Jacob – Arnbjerg1@gmail.com

 

Luk