Menu

Trænerskift på Herresenior 1

image
07. juni 2020 kl. 20:17

I forbindelse med den forestående sommerferie og den forhåbentlig snart overståede Coronatid er der sket et trænerskifte på Herresenior 1.

Den hidtidige cheftræner Michael Skjold tiltræder efter ferien en stilling som ”Head of football” og skal primært beskæftige sig med udviklingen i ungdomsrækkerne på drengesiden.

Det er et ønske fra klubbens side, at der skal ske en opgradering i drengeafdelingen både sportsligt og ledelsesmæssigt, hvorfor valget af Michael var naturligt.

Samtid tiltræder den hidtidige assistenttræner Lasse Sinkær som cheftræner for det kommende U17 hold. Lasse skal efter en årrække i seniorafdelingen nu prøve kræfter med et godt ungdomshold.

Til dem begge skal der lyde en meget stor tak fra Taastrup FC for et fantastisk arbejde, hvor det er lykkedes at transformere et ”tungt bundhold” til velspillende og socialt velfungerende hold med yderligere udviklingspotentiale i Danmarksserien. TAK!

Som ny cheftræner tiltræder en gammel kending, i det det er lykkedes at få Jonas Borup tilbage til klubben.

Det fleste husker sikkert, at det var Jonas, der i sin tid reddede holdet i Sjællandsserien fra en næsten sikker nedrykning og efter førte han holdet op i Danmarksserien, hvor det har været lige siden. Velkommen tilbage til Jonas.

Med venlig hilsen

Jørgen Kolter

Formand