Menu

Klub 120s referat af HS1 kamp mod Avedøre

image
Michael Sørensen
22. juni 2021 kl. 07:20
Fredag aften tog Taastrup FC hjemme imod allerede nedrykkede Avedøre IF - i en kamp der nærmest var en must win kamp for Taastrup i kampen om at undgå nedrykning.
Efter en start hvor Avedøre kom bedst i gang tog Taastrup ca. midtvejs i 1. halvleg mere og mere over. Flere gode chancer blev skabt - men alle blev brændt.
Det lignede en målløs halvleg - men i sidste minut inden pausen lykkedes det Taastrup at komme foran ved anfører Rasmus Hansen.
Dominansen fortsatte i 2. halvleg, og efter 55 minutters spil gjorde Mads Rud det til 2-0. Herfra kontrollerede Taastrup kampen - og Avedøre var sjældne gæster på Taastrups banehalvdel.
I overtiden blev Mikkel Knudsen spillet alene med målmanden -og han lobbede flot over målmanden til en stensikker 3-0 sejr.
Næste kamp er onsdag d. 23 juni kl. 19.00 hjemme mod BSF.
P.t. ligger de 2 hold a point i tabellen på hver sin side af nedrykningsstregen.
Vi håber på stor støtte til hjemmeholdet i denne meget afgørende nedrykningsgyser.
Luk