Menu

Sejr over Maribo i Sjællandsserien!

image
10. maj 2022 kl. 20:00

Mandag aften tog Taastrup imod Maribo Boldklub hjemme på Taastrup Idrætspark.

 

Fra starten var det tydeligt at Maribo valgte at stille sig langt tilbage og satse på hurtige omstillinger.

Det gjorde det svært for Taastrup at skabe de store chancer, trods stort spilovertag.

 

Efter et kvarters tid fik Taastrup dog en stor mulighed - men Frederik Hansens forsøg tog undersiden af overliggeren og sprang desværre i spil igen.

 

Midt i halvlegen opstod Maribo's eneste chance i første halvleg - en flot omstilling endte i et forsøg der blev reddet på målstregen.

 

Få minutter før pausen lykkedes det så endelig Taastrup at få bolden i mål - Rasmus L. Hansen scorede til en pauseføring på 1-0.

 

I anden halvleg fortsatte det defensive spil fra Maribo. Der var meget boldbesiddelse til Taastrup, men det var svært at omsætte overtaget til den forløsende 2-0 scoring.

 

Efter 82 minutter kom 2-0 scoringen, og så skulle sejren bare køres hjem. Maribo scorede til 2-1 i tillægstiden, og det gav nogle nervøse minutter. Det ændrede ikke på 3 point til Taastrup, med et slutresultat på 2-1.

 

Kampens resultat afspejlede et kampforløb mod en OK modstander, der ikke ville særlig meget.

 

Klub 120 valgte den dobbelte målscorer Rasmus L. Hansen som kampens spiller.

 

Holdets næste kamp er lørdag d. 14. maj ude mod Tuse kl. 15.00 

 

Næste hjemmekamp er lørdag d. 21. maj mod Nordfalsters Forenede Boldklubber hjemme på Taastrup Idrætspark

Luk