Menu

En sejr for hele TFC

image
Morten Lethan Albrechtsen
02. april 2026 kl. 20:26
Gårsdagens sejr var ikke blot en sejr for HS1 – det var en sejr for hele klubben og for alt det arbejde, der hver eneste uge bliver lagt i ungdommen af vores dygtige trænere og ledere.
Hele 8 spillere i startopstillingen har spillet ungdomsfodbold i Taastrup FC. 10 af de 14 spillere i kamptruppen bar tydeligt TFC-DNA. Flere af spillerne har taget hele rejsen gennem klubben – nogle endda via HS2 – og står nu i startopstillingen på HS1.
Det er præcis den udvikling og kultur, vi i klubben har arbejdet målrettet på i flere år. Vi ønsker at skabe en klub, hvor ungdomsspillerne kan spejle sig i førsteholdet, og hvor vejen fra ungdom til senior er både synlig og realistisk.
Fundamentet er der. Kulturen er under opbygning. Og i går så vi et tydeligt bevis på, hvad fællesskab, kontinuitet og hårdt arbejde kan føre til.
Som seniorudvalgsformand kan jeg ikke andet end at være utrolig stolt. Mit TFC-hjerte varmer lidt ekstra på en påskedag som i dag 💚🖤
Tak til alle trænere, ledere, spillere og frivillige, der hver dag er med til at gøre Taastrup FC stærkere.
Med venlig hilsen
Morten Lethan Albrechtsen
Seniorudvalgsformand
Taastrup FC
Luk