Ny klubchef i Taastrup FC
Som bekendt har Daniel opsagt sin stilling og klubben har derfor søgt en ny klubchef.
Vi har fået rigtig mange gode og kvalificerede ansøgere, hvilket vi er meget beærede over, men føler samtidig også, at det viser hvor spændende en klub, vi alle er en del af.
Valget er faldet på Johnny Bo Nielsen, som kommer fra en meget tilsvarende stilling i BK Vestia og han besidder stort set alle de kvalifikationer vi var på udkig efter. Mindst lige så vigtigt er det, at Johnny har et foreningsmindset og en personlighed, der ligger tæt op af TFCs kultur og værdier.
Nogen ord fra Johnny:
Mit navn er Johnny Bo Nielsen, og jeg glæder mig rigtig meget til at tiltræde som klubchef i Taastrup FC.
Jeg kommer fra en stilling som fuldtidsadministrator i BK Vestia, hvor jeg har haft ansvaret for den daglige drift i en klub med 1.400 medlemmer. Her har jeg arbejdet tæt sammen med spillere, trænere, frivillige og bestyrelse, og jeg trives i en hverdag med masser af liv og aktivitet.
Tidligere har jeg været administrerende direktør i BK Avarta og klubadministrator i Vanløse IF, hvilket har givet mig erfaring fra både bredde- og divisionsniveau.
Jeg brænder for foreningslivet, fællesskabet og det frivillige engagement, og jeg glæder mig til at blive en synlig del af hverdagen i klubben og lære jer alle at kende.
Jeg ser frem til at være med til at udvikle Taastrup FC sammen med jer.
Vi føler fra bestyrelsen at vi har fundet den helt rigtige kandidat til stillingen og ser meget frem til samarbejdet. Johnnys første arbejdsdag vil være fredag d. 1. maj. Vi håber I alle vil være med til at tage rigtigt godt imod ham!
Samtidig er i dag Daniels sidste arbejdsdag i TFC, så hvis du har tid og mulighed opfordrer vi til at du kigger forbi klubhuset og siger farvel i løbet af dagen.
Bestyrelsen og klubbens ansatte vil sørge for driften i april og har I brug for at komme i kontakt er mailen som altid kontakt@taastrupfc.com eller hvis det er deciderede bestyrelsesanliggender: bestyrelse@taastrupfc.com.